x

Hatesphere tager på turné

Hatesphere tager på turné

Siden 19-årige Jonathan Albrechtesen blev annonceret som ny forsanger i Hatesphere, har der været mange spekulationer om, hvorvidt han kunne udfylde Jacob Bredahls sko.

Dog fik den unge sanger mange rosende ord med på vejen, da han fik sin live-debut til Danish Metal Awards.

Hvis ikke man var til Danish Metal Awards, kan man nu selv få syn for sagn, til en af de koncerter bandet har offentligjort i maj måned. Det er dog ikke kun på koncertfronten, at Hatesphere markerer sig i disse dage.

Bandet er også nomineret til Danish Music Awards 2008 i kategorien ”Årets Danske Hard Rock Udgivelse” og som ”Årets Danske Livenavn” til den danske kritikerpris Årets Steppeulv 2008.

Til Årets Steppeulv er også Hatespheres guitarist Peter ”Pepe” Lyse Hansen nomineret i kategorien ”Årets Musiker”.

Hatesphere har annonceret følgende koncerter:

2. maj - Kansas City, Odense
8. maj - Train, Århus
9. maj - Templet, Lyngby
10. maj - Gimle, Roskilde
16. maj - The Rock, København
17. maj - Forbrændingen, Albertslund
23. maj - Toldkammeret, Helsingør


Danish Music Awards 2008 finder sted i Glassalen i Tivoli d. 23. februar og Årets Steppeulv 2008 i Store VEGA d. 1. februar.

Hatespherebilletter på GAFFABillet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA