Nyhed

Sheeran charmerer i sneen i ny musikvideo

GAFFA.dk - Alt om musik

”Perfect” er den fjerde single fra Ed Sheerans album Divide.

Man må give den unge, rødhårede sanger, at han ved, hvordan man skruer en flødet kærlighedssang sammen. I 2014 smeltede han pigehjerter hele verden rundt med balladen ”Thinking Out Loud”, og på hans seneste album Divide er det så sangen ”Perfect”, der står med den tunge opgave at give dundrende hjerteslag og bløde knæ blandt fansene.

LÆS OGSÅ: N.E.R.D. afslører vanvittig gæsteliste på nyt album


”Perfect” har nu fået en musikvideo, hvor Sheeran også får vist, hvor stor en charmør han kan være, når han træder væk fra mikrofonen. I videoen er Sheerans figur taget på skiferie med en pige, han tydeligvis er forelsket i, samt nogle af deres venner.

Der er fliteri gennem hele videoen, hvilket kulminerer, da Sheeran har fået pizzamanden til at skrive ”I wrote a song for you” på indersiden af en pizzabakke, og efter Sheeran har sunget ”Perfect” for pigen, danser og kysser de, og adopterer en killing.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Harry Styles' store kagedyst


Idylliske snelandskaber, corny kærlighedserklæringer og en kattekilling – meget mere flødet bliver det vist ikke, men det er en opskrift, der virker ubeklageligt for Ed Sheeran, og mon ikke denne video har det i sig at smelte et par hjerter.

Sheerans videoflirt bliver spillet af skuespillerinden Zoey Deutch, der er kendt fra filmen Vampire Academy.


LÆS OGSÅ: Ed Sheeran indrømmer stofmisbrug

ANNONCE