Nyhed

Jeff Lynne's ELO giver dansk koncert

GAFFA.dk - Alt om musik

Det britiske band Electric Light Orchestra blev i 2014 gendannet under navnet Jeff Lynne’s ELO. Det er også under denne fane, at de progressive pop/rockere kommer til Royal Arena den 16. september 2018.

Jeff Lynne’s ELO har altid været kendt for deres store liveshows og distinkte stil, der kombinerer rock, pop og klassisk musik. Med 26 UK Top 40-singler er Lynnes produktioner noget af det mest genkendelige musik gennem de sidste fyrre år og har medvirket til et salg på mere end 50 millioner albums verden over.

LÆS OGSÅ: Depeche Mode giver dansk sommerkoncert


Jeff Lynne ser frem til bandets kommende turné i 2018 og udtaler: “Vores publikummer er fantastiske. Det er, som om de er en del af bandet. Vi kan ikke vente med at spille for dem igen.”

Hvis man ikke kan vente næsten et helt år med at opleve Lynne og co. live, udgiver bandet også live-dvd’en Wembley Or Bust den 17. november i år. Her kan man opleve det musikalske ensemble fylde Wembley Stadium med rock’n’roll, koklokker, celloer og rumskibe foran et publikum på 60.000 mennesker.


Billetsalget starter mandag 20. november kl. 10.00 via livenation.dk

LÆS OGSÅ: Guns N'Roses tilbage til Danmark

ANNONCE