Nyhed

Ny Tapes 'N Tapes-plade til april

Bandet har arbejdet med Dave Fridmann på deres næste album

Da Tapes 'N Tapes' debutplade ”Lost” udkom i 2006, distribuerede og udsendte bandet selv albummet for egen regning med stor succes. De fik siden hen kontrakt med XL-Recordings, der genudgav pladen.

I forbindelse med bandets kommende plade ”Walk It Off” har Tapes 'N Tapes allieret sig med Mercury Revs Dave Fridmann, der er kendt for sit producer-samarbejde med blandt andre Flaming Lips, Sparklehorse, Clap Your Hands Say Yeah og Phantom Planet.

Da Tapes N' Tapes indspillede ”The Loon”, foregik det om vinteren i en skovhytte uden rindende vand, så bandet må siges at have nydt mere lukrative forhold i Fridmanns Tarbox Road Studie.


Opfølgeren til "The Loon" har fået titlen "Walk It Off", og bandet har udtalt til pitchforkmedia.com, at der er blevet brugt meget tid og energi på både at få teksterne på plads, og på at få numrene til at lyde som, når de bliver spillet live.

Tracklisten til ”Walk It Off” er som følger:

1. La Ruse
2. Time of Songs
3. Hang Them All
4. Headshock
5. Conquest
6. Say Back Something
7. Demon Apple
8. Blunt
9. George Michael
10. Anvil
11. Lines
12. The Dirty Dirty


Nummeret "George Michael" fik ifølge forsanger og sangskriver Josh Grier sin titel, fordi han baserede nummeret på et riff, der mindede ham om George Michaels "Faith".

”Walk It Off” udkommer den 8 april.

ANNONCE