if(navigator.userAgent.match(/MSIE|Internet Explorer/i)||navigator.userAgent.match(/Trident\/7\..*?rv:11/i)){ } else{ } Guillemots udgiver toer

Nyhed

Guillemots udgiver toer

Gruppen udforsker deres mere poppede side på deres nye album

Den 24. marts udkommer Guillemots nye plade, der har fået titlen ”Red”. En uge tidligere udgives singlen ”Get Over It”.

”Red” er opfølgeren til den anmelderroste ”Through The Windowpane” fra 2006, som GAFFAs anmelder blandt andet gav følgende ord med på vejen:

”Særligt imponerende er det imidlertid, hvor umærkeligt de mange stilretninger og instrumenter samles i ét langt melodisk, smittende og uforglemmeligt brus. [...]


Ja, der er vidunderligt lidt dårligt at sige om ”Through The Windowpane”, der hører til blandt årets bedste og mest livgivende udspil.”

Til trods for den gode modtagelse af ”Through The Windowpane” er det ifølge forsanger Fyfe Dangerfield ikke meningen, at bandet vil køre videre ad samme spor på det nye album, der vil få en mere poppet kant end debuten.

Dangerfield udtaler til gigwise.com:


”Vi ville ikke lave ”Through The Windowpane 2". Det var en mere blød plade. Denne gang ville vi lave en stak popsange, der slog fra sig med det samme.

At lave popsange kræver opmærksomhed, og vores ultimative amition var at lave sange, der får dig til at stoppe, når du søger efter nye kanaler på radioen.”

Ifølge Guillemots pladeselskab vil bandets melodiske flair på den nye plade møde tendenser fra Princes 80'er-periode.


”Red” er produceret af Adam Noble, der tidligere har siddet i producerstolen for Paul McCartney og U2.

”Red” er på gaden den 24. marts.

ANNONCE