x

The Kills på Vega og VoxHall

The Kills på Vega og VoxHall

The Kills består af den amerikanske sangerinde Alison “VV” Mosshart og den britiske guitarist Jamie “Hotel” Hince.

Duoen spiller lo-fi garage-blues-rock, der er inspireret af blandt andre PJ Harvey, LCD Sound System og Royal Trux.

På grund af mand-kvinde garage-konstellationen bliver The Kills ofte sammenlignet med The White Stripes, hvilket da heller ikke er totalt hen i vejret, men faktisk er der også ligheder med både Patti Smith og Primal Scream at finde.

Alison Mosshart var også at finde på titelnumret på den seneste Placebo-plade "Meds", hvor hun sang duet med Brian Molko.

Hvad man selv skal mene om The Kills' stil, og hvem de lyder som, kan man finde ud af sidst i marts måned, hvor duoen spiller to jobs i Danmark i henholdsvis Århus og København.

The Kills udgiver deres tredje album “Midnight Boom” den 17. marts og kan opleves på VoxHall i Århus den 30. marts og i Lille Vega i København den 31. marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA