x

Koncertprogrammet for GlobalCPH ligger klar

Koncertprogrammet for GlobalCPH ligger klar

GlobalCPH har holdt vinterpause de sidste to måneder, men er nu klar med et program til den nye sæson, der indledes med danske Valravn i morgen.

Global præsenterer world music med et udvalg af internationale og nationale bands. Den musikalske profil har fokus på de mange fusioner, som world-musikken frembringer – men med udgangspunkt i de traditionelle stilarter.

I morgen fredag er altså danske Valravn på plakaten, og om gruppens selvbetitlede debutplade skrev GAFFAs anmelder blandt andet:

”Det er i høj grad et personligt univers, som Valravn har skabt, med stemninger frembragt af Martin Seebergs bratch (en dybere violin) og Søren Hammerlunds keltiske blæseinstrumenter, som skaber en troværdig stemning, der netop bevæger sig fra Skotland og Irland og op mod Færøerne.

Dertil kommer de elektroniske virkemidler, som går fint i spænd med Juan Pinos spanske perkussion, specielt hans cajon, som inden for perkussion er blandt undertegnedes favoritter.”

GlobalCPHs øvrige program, der både byder på russiske LA Minor, argentinske Un Kuartito og ukrainske Haydamaky, kan ses ved at følge nedenstående link.

GlobalCPHs program


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA