Nyhed

Se smuk og gådefuld video fra Blaue Blume

GAFFA.dk – alt om musik

Blaue Blume har netop offentliggjort en smuk og gådefuld, symbolladet video til sangen "Ebony" fra deres seneste ep, Sobs. Se videoen ovenfor.

I videoen følger man først en ung mand med store bylder i ansigtet i en kirke, ved en strand og ved et veldækket bord. I korte klip ser man en ung, tilsyneladende sovende kvinde, og i slutningen af videoen mødes de to i elegant dans i kirkerummet.

GAFFAs anmelder Jeppe Søndergaard var begejstret for ep'en Sobs, som han tildelte fem stjerner, og blandt andet sangen "Ebony" blev fremhævet med følgende ord: "...har et eminent omkvæd og tjener som eksempel på en funklende skriveglæde og den nærmest uforgængelige kvalitet, der har kendetegnet bandets foreløbige musikalske udfoldelser." Læs hele anmeldelsen her.


Sobs er Blaue Blumes anden ep og deres første samling af sange siden det meget roste debutalbum Syzygy fra 2015. Albummet er indstillet til GAFFA-Prisen i kategorien Årets Danske Udgivelse, ligesom Blaue Blume er indstillet i kategorierne Årets Danske Band og Årets Danske Livenavn. Læs mere og stem på GAFFA.dk/prisen

 

ANNONCE