x

Nyt Madonna-album til april

Nyt Madonna-album til april

Madonnas talskvinde har bekræftet over for mtv.com, at pop-stjernens nye album udgives den 28. april.

Videoen til første single, "4 Minutes to Save the World", er netop blevet færdigoptaget. Ifølge mtv.com er den ikke blevet instrueret af Jonas Åkerlund, som der tidligere har været forlydender om.

Det er derimod instruktørduoen Jonas/François, der blandt andet har instrueret videoen til "Good Life" for Kanye West, som har stået for videoen. Selve radiopremieren er blevet udskudt til medio marts.

Det er endnu ikke bekræftet, hvad titlen på det kommende Madonna-album bliver, men rygterne siger, at det sandsynligvis bliver ”Give It To Me”, der også er titlen på den forventede anden single fra den nye plade.

Siden Madonnatribe.com fortæller ydermere, at et af de nye numre kommer til at hedde ”Ring My Bell”, og at der ikke er tale om et cover af Anita Wards hit fra 1979, men altså et helt nyt Madonna-nummer.

Madonnas nye plade er på gaden den 28. april.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA