x

The Jam-medlemmer planlægger at indspille nyt

The Jam-medlemmer planlægger at indspille nyt

Bruce Foxton og Rick Butler spiller nu under navnet ”From The Jam” med guitaristerne David Moore og Russell Hastings til at udfylde tidligere frontmand Paul Wellers plades. Weller har tidligere offentligt udtrykt sin mangel på interesse for gendannelser.

Nu løfter Bruce Foxton sløret for bandets planer angående indspilninger af nye numre. Bruce Foxton udtaler til Billboard:

”Der kommer til at være nyt matriale, men det får sikkert ikke dagens lys at se, før året er ved at være omme. Vi har gang i nogle gode idéer. Vi har ikke lyst til at forhaste os. Der er ikke noget pres fra pladeselskabet, og det er rigtig fedt.”

Ydermere beskriver Foxton bandets lyd som eksperimenterende på grund af påvirkningerne fra de nye band-medlemmer, ligesom han afslører, at bandet går i studiet for at indspille i april. Hvad det tekstmæssige angår, udtaker han:

”Jeg er ikke sikker på hvilken retning, vi går i, og jeg er heller ikke sikker på, hvem der kommer til at stå for den lyriske del.”

Om de er i stand til at strikke en ny "Town Called Malice" eller "Beat Surrender" sammen skal blive spændende at se.

Ud over de nye numre regner det resterende Jam med at udgive en live-dvd i løbet af året.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA