Nyhed

The Smiths-genforening officielt aflyst

GAFFA.dk - Alt om musik

Indenfor et døgn af annonceringen om deres genforening er projektet nu med sikkerhed aflyst.

Joel Perry fra produktionsselskabet Bad Productions, der stod bag annonceringen af genforeningen, har ifølge Pitchfork udtalt følgende: “Som følge af det, som er blevet sagt til pressen de sidste dage, er de planlagte Classically Smiths-koncerter nu aflyst.”

Udtalelsen kommer efter frameldinger til projektet fra medlemmerne selv. Bassist Andy Rourke nægtede først at være involveret, hvorefter trommeslager Mike Joyce meldte fra. Læs mere om dramaet i artiklen lige her.

Koncerterne skulle have fundet sted til sommer, med de originale medlemmer Andy Rourke, Mike Joyce, andenguitarist Craig Gannon og Manchester Camerata-orkesteret – men altså uden de mildt sagt fremtrædende medlemmer, sanger og tekstforfatter Morrissey og guitarist og komponist Johnny Marr. 

ANNONCE