x

Se Janis Joplin-dokumentarfilm i København i aften

Se Janis Joplin-dokumentarfilm i København i aften

Cinemateket viser til dagens Friday Late Night den personlige og bevægende dokumentarfilm "Little Girl Blue" om Janis Joplin. Det er i aften den 2. februar, filmen begynder klokken 21:25, og baren er åben fra klokken 20 – hvor Joplins sprøde stemme helt sikkert vil være at høre på grammofonen. 

Et af de første medlemmer af den famøse klub 27, Janis Joplin, døde af en overdosis heroin som 27-årig. Rock ’n’ soul-musikkens førstedame var et af 1960’ernes største kvindelige ikoner, og hendes hæse røst var uden sidestykke i en ellers mandsdomineret genre. Det var sangerindens higen efter kærlighed og anerkendelse, der endte med at koste hende livet – det vises nu i dokumentarfilmen "Little Girl Blue" fra 2015.

Filmen er lavet af Amy J. Berg og kaster gennem medrivende arkivoptagelser, interviews og breve nyt lys over det unikke sangtalent. Med i filmen er selvfølgelig også mange af de største sange fra talentets korte liv, blandt andet “Piece of My Heart”, “Cry Baby” og “Me and Bobby McGee”. Dokumentaren er blevet kaldt "rå og kraftfuld" samt "mindblowing". 

Se traileren her:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA