x

Skandaledronningen er tilbage!


Se og hør den kulørte video til sangen "I Need You" ovenover. 

Jeps, Paris Hilton, kvinden som var betitlet "Influencer", inden begrebet egentlig eksisterede i den kollektive bevidsthed, er tilbage i musikkens fold. 

Den 36-årige diva arbejder for tiden på sin opfølger til den selvbetitlede debut fra 2006, og nu har hun så lanceret singlen "I Need You". 

Sangen udkom ganske passende på alle hjerternes dag, 14. februar. Og sangen er egentlig ikke i pureste forstand ny, da demoen florerede på nettet allerede i 2010. 

Den glamour-romantiske og Marilyn Monroe-inspirerede video er instueret af Hiltons egen forlovede Chris Zylka. 

Som arvtager til hotelimperiet Hotel Hilton har Paris Hilton båret sin privilegerede arv med en divas pondus. Kendt-for-at-være-kendt-kendissen forårsagede også en del ballade tilbage i starten af 00'erne, da hun og veninden Nicole Richie (datter af Lionel Richie) legede fattige i reality-serien "The Simple Life". Paris' største moment i den kortvarige popkarriere var med den UB40-inspirerede sang "Stars Are Blind". De seneste år har hun fungeret som dj på festøen Ibiza. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA