Nyhed

Thomas Helmig udgiver nyt album i dag

GAFFA.dk – alt om musik

Albummet Takker er netop sendt på gaden

Thomas Helmig udsender i dag den 1. marts sit 16. studiealbum, som bærer titlen Takker. Albummet er indspillet i Aarhus, København og Malaga og er produceret af Thomas Helmig og Emil Falk (i øvrigt også samarbejdspartner med sønnen Hugo Helmig), i samarbejde med tekniker Mads Nørgaard. Albummet er Thomas Helmigs niende album på dansk og er ligesom mange andre Helmig-album musikalsk funderet i soul- og funkmusikken. Til mixningen af albummet har de tre fået hjælp af amerikaneren Tony Maserati. 

Albummet er Helmigs første siden KH Helmig fra oktober 2013. Hør udgivelsen her.


Med udgivelsen af albummet er Helmig hoppet på overraskelsesbølgen, kendt fra blandt andre Radiohead, Beyoncé og U2, for udgivelsen lige nu har ikke været varslet. Helmig har dog for længe siden fortalt, at han arbejdede på et nyt album, og i maj 2017 udsendte han singlen "Saml det op", som tidligere på ugen blev fulgt op af endnu en single, "Vi er de eneste".

LÆS OGSÅ: Efter Kendrick Lamar: Her er 11 album, der udkom uden varsel

Udgivelsen af Takker falder sammen med fire arenakoncerter i landets største byer, som varsler et år med stor koncertaktivitet fra Helmigs side. Første koncert finder sted i Odeon i Odense i aften.


LÆS OGSÅ: Helmig hittede i semi-hipsterland

Arenaturnéen ser ud som følger – support er Anya, og alle koncerter er udsolgt:

1. marts: Odeon, Odense
2. marts Ballerup Super Arena
9. og 10. marts Ceres Arena, Aarhus


Hør Thomas Helmig og journalist Niels Fez Pedersen tale mere om albummet nedenfor:

 


 

ANNONCE