x

Tiltalefrafald mod Puddle Of Mudd-forsanger

Tiltalefrafald mod Puddle Of Mudd-forsanger

GAFFA Online kunne forleden berette, at forsangeren i hardrockgruppen Puddle Of Mudd, Wes Scantlin, var blevet arresteret og anklaget for hustruvold. Det skete efter en episode, hvor han havde skændtes med sin forlovede Michelle Rubin og derpå tvunget hende ind i en bil, der blev ført af en tredje person, og hvor skænderiet tilsyneladende fortsatte, hvilket havde fået medtrafikanter til at tilkalde politet.

Efter episoden blev både Wes Scantlin og - måske lidt overraskende - også hans forlovede arresteret, selv om de hurtigt blev løsladt mod kaution. Nu har den offentlige anklager i Ventura County, Californien imidlertid droppet anklagerne mod Wes Scantlin og hans forlovede. Hvorfor er dog ikke oplyst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA