Nyhed

Ny EP giver dig “Forlænget Weekend”

LYT: 5 tracks til din forlængede weekend!

Sangeren og rapperen Eebz er klar til at sætte punktum for en vigtig periode i hans liv med udgivelsen af hans første EP ”Forlænget Weekend”. EP’en indeholder fem sange blandt andet sommerhittet fra 2016; ”Fredag”, alle hans seneste singler samt en helt ny; ”Ju & Hennessy”. For Eebz er EP’en lidt en afslutning på en periode han har været igennem sammen med vennegruppen Fire Tolv og samtidig en begyndelse på et nyt kapitel.

EP’en indeholder den nye single ”Ju & Hennessy” som er featuring sangeren Bar Z, der også er en af Eebz’ rigtig gode venner fra Fire Tolv. Det var et naturligt valg for Eebz som fortæller: 

Vi startede med Bar Z på ”Fredag”, som er første single fra EP’en, så hvorfor ikke afslutte det med det også haha, han er en del af hele gruppen og det er meget naturligt, vi arbejder meget tæt sammen og er gode til at inspirere og motivere hinanden”.

gallery_large

Sangen blev til ret hurtigt da Eebz og Bar Z skrev hver deres dele over et beat som produceren Nicki Pooyandeh havde sendt, og så blev den indspillet på én dag.


Forlænget Weekend er en form for wrap-up på et musikalsk forløb hvor tematikken har været fest og hvor der er blevet eksperimentet med genre og forskellige udtryk gennem alle numrene. Jeg har også generelt prøvet at udfodre mig selv en del både teknisk i min vokal og i sangskrivning, for eksempel ved at synge mere end normalt” fortæller Eebz.


Det er en vigtig udgivelse for ham da den samtidig med at sætte punktum for et vigtigt forløb, også er en hyldest til det venskab han har med vennegruppen Fire Tolv, som næsten alle kommer fra det samme område på Nørrebro som Eebz selv.

Alle fra Fire Tolv har været der gennem hele forløbet, det betyder rigtig meget for mig. Vi forstår hinanden, vi ser tingene meget på samme måde, og vi er gode til at hjælpe hinanden gennem ups and downs. EP’en er lidt en afslutning på en era eller en periode vi har været igennem sammen”.


Singlen ”Ju & Hennessy” er et sted midt imellem to perioder for Eebz, for selvom tematikken stadig roterer omkring festen så har lyden udviklet sig meget og er tættere op ad den retning Eebz gerne vil bevæge sig i fremadrettet. 

EP’en er derfor, udover at være et punktum, også begyndelsen på et nyt skridt for Eebz. Karrieren startede med rødder i et mere socialrealistisk og samfundskritisk tekstunivers, og han føler han har et ansvar for at tage den stemme igen og lave representativt musik for den generation han selv kommer fra:

Jeg føler jeg står overfor et skift, jeg har brug for at komme tilbage til rødderne, snakke ud fra det sted  jeg kommer fra, fortælle den historie og ikke bevæge mig i så meget andet, det bliver nok lidt mere personligt fremover” fortæller Eebz.


Lyt til Eebz' nye EP "Forlænget Weekend" via Spotify nedenfor eller via din foretrukne streamingtjeneste her.

 


ANNONCE