Den første af en serie på ti fester finder sted den 23. februar
Billy Rave sluttede med et brag den 22. december i Zum Biergarten, og i år tager Billy84 over, hvor Billy Rave sluttede med en ny profil, der ifølge arrangørerne igen skal lave rav i gaderne.
Arrangørerne af Billy84 udtaler om arrangementet:
”Med Billy84 ønsker vi at ruske op i det pænere København, og derfor er første fest på Odd Fellow Palæet, hvor Dronningen holder sin fødselsdag, med fuldstændig fri bar og masser af tekno en oplagt start.”
Billy84 er en serie på 10 fester, der vil rasere større venues rundt omkring i København & Århus. Planlagte indtil videre er Docken, Pumpehuset, Rust, Train og Culture Box.
Hvor Billy Rave forkuserede på New Rave, vil Billy84 fokusere på 1984'er-stil blandet med mere moderne housemusik i den varmere afdeling.
Billetterne, der koster 150 kroner, kan købes i Flying A. Billetterne er denne gang nøgler med påtrykt Billy logo og rulleskøjter, der hænger i en kæde og bruges som smykke.
Med nøglerne får man en kode, man kan indtaste på nettet og på den måde blive et Billy-"nøglebarn". Billys arrangører lover hemmelige fester, raver-busser og tekno i gaderne til deres nøglebørn.
Næste lørdag aftens line-up vil bestå af:
Mike Sheridan
MHM-1
Kim Kemi
T.O.M.
Sorte Slyngel
Guldager, Schlütter og gæster
Billy84 finder sted i Odd Fellow Palæet
Lørdag den 23. Februar i tidsrummet 23.00 – 04.00
Der vil være fri bar hele natten, og arrangørerne har lovet at sørge for 4000 Guld Tuborg og 200 liter spiritus.