Nyhed

Amerikanske indiestjerner til Badesøen Festival

GAFFA.dk – Alt om musik

De albumaktuelle amerikanske indieband Yo La Tengo spiller deres eneste danske koncert i 2018 og den første i fem år, når de den 25. august gæster Badesøen Festival.

I forrige uge løftede Badesøen Festival sløret for de to første navne til sommerens festival i badelandet i Albertslund, Anna Von Hausswolff og Sjæl I Flammer ft. Kasper Winding. I dag kan internetradioen The Lake og spillestedet Forbrændingen – som sammen arrangerer festivalen – offentliggøre trioen Yo La Tengo som en del af dette års program.

Det er første gang i fem år, at bandet giver en koncert i Danmark. Bandet fra Hoboken, New Jersey udgiver den 16. marts deres nye og 15. album, There’s A Riot Going On. Badesøen Festival fandt sted for første gang i juli sidste år, og løber i år af stabelen den sidste lørdag i august.


Yo La Tengos nye album There’s A Riot Going On, der udkommer den 16. marts, er bandets 15. album, siden de i 1986 udgav debutalbummet, Ride The Tiger. De har tidligere blandt andet udgivet I Can Hear the Heart Beating as One (1997), And Then Nothing Turned Itself Inside-Out (2000) og Fade (2013).

Artiklen fortsætter under videoen.

Se musikvideoen til "For You Too" fra i år:


Yo La Tengo er kendt for deres lange koncerter. Koncerterne er kendetegnet ved afveksling og dynamik: bandmedlemmerne skifter mellem hinandens instrumenter – trommeslager det ene øjeblik, bassist det næste, og udtrykket stifter fra blid indiepop til regulær støjrock med både mandlig og kvindelig vokal.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Yo La Tengo – Stuff Like That There


ANNONCE