Nyhed

Aerosmith får deres eget computerspil

Til sommer udkommer ”Guitar Hero: Aerosmith”, der vil indeholde 30 sange fra bandet

Til sommer kommer der en special-udgave af det populære computerspil ”Guitar Hero”, hvor man har mulighed for at trykke den af til sine yndlingssange, med sine yndlingskunstnere, uden i øvrigt at behøve at kunne spille guitar overhovedet.

Til sommer udkommer så ”Guitar Hero: Aerosmith”, der vil bygge på 30 sange fra bandets over 30-årige karriere.

I et interview med ”USA Today” udtaler Steven Tyler:


”[...] teknologien bevæger sig så hurtigt lige nu, at hvis man ikke vil sakke bagud, må man følge strømmen.

Det er andre tider nu. For 25 år siden ville vi aldrig have tilladt, at en af vores sange blev brugt til at sælge biler [sangen ”Dream On” blev brugt i en Buick-reklame i 2004 -red.]. Men nu er det som med ”I Don't Wanna Miss A Thing”. Det er eksponering.

Da jeg hørte om Activision [selskabet bag ”Guitar Hero” -red.] og alt det her, tænkte jeg, at jeg ville gøre, hvad jeg kunne for at gøre det så så godt som muligt, for min søn spiller det.”


Ud over ”Guitar Hero: Aerosmith” arbejder bandet også på et nyt album, og påbegynder indspilningsprocessen om en måneds tid.

Guitarist Joe Perry udtaler til Eddie Trunks ”Friday Night Rocks”-radioshow, at bandet spiller bedre sammen end nogensinde, og at de er klar til at lave en fantastisk ny plade.

 


 

ANNONCE