x

Calexico bringer ørkenen til Danmark

Calexico bringer ørkenen til Danmark

Det roste liveband Calexico fra USA spiller på Posten i Odense den 20. august 2018.

Der vil blive leveret ørkenrock, når bandet inspireret af grænsebyen mellem Californien og Mexico (deraf navnet) gæster Danmark. Mændene bag, Joey Burns og John Convertino, leverer en blanding af americana, latin-texmex og indiefolk, og deres tidligere og ottende album Edge of the Sun fra 2015 fik fem stjerner af GAFFAs anmelder.

Gruppen fik også følgende ord med fra GAFFA, da de spillede på NorthSide Festival tilbage i 2015: “Amerikanske Calexico er vitterligt ikke alene et glimrende liveband; deres støvede, tumbleweed-hvirlende texmex-traktementer er ganske rigtigt tilmed specifikt velegnet festival-materiale, sådan som bandet også beviste med en medrivende Roskilde-koncert for to år siden.”

De har udgivet albummet The Thread That Keeps Us den 26. januar i år, et album der fortsat har leveret mere “desert-noir” fra bandet, der har været i gang i mere end to årtier – så skal du opleve erfaren amerikansk festivalstemning, sker det altså på Posten i Odense den 20. august 2018 kl. 20. Hør "Under the Wheels" fra det seneste udspil her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA