x

Metalband afbooket efter #MeToo-udtalelse

Metalband afbooket efter #MeToo-udtalelse

Spillestedet DNA Lounge i San Fransisco havde booket black metal-grupperne Watain fra Sverige og Deströyer666, der har medlemmer fra flere lande. Men efter at spillestedsejeren havde hørt om Deströyer666:s seneste misogyne udtalelse i Stockholm, valgte han at afbooke bandet. Dette fik så hovednavnet Watain til at trække sig.

Ved koncerten på Södra Teatern i Stockholm i januar gik Deströyer666's australske sanger og guitarist KK Warslut til hårdt angreb på #MeToo-forgreningen #KillTheKing. Et opråb, som en lang række kvinder fra den svenske hardrock-scene står bag, og hvor de beskylder en stribe hardrock- og metalbands for kvindehad, heriblandt Deströyer666.

– En del kvinder i det her land har et problem med os. Jeg ved, hvad de behøver. En hård pik. Til helvede med de her politiske fisseslikkere, skal KK Warslut have sagt fra scenen ifølge Stockholm Direkt.

LÆS OGSÅ: Heiler fra scenen i Stockholm

Da det blev kendt, at Deströyer666 blev afbooket, fik arrangøren også flere kommentarer om, at Watain var et band med nazisympatier – noget, bandet benægter. DNA Lounge havde dog tænkt sig at gennemføre bookingen og lade det svenske band spille, mest fordi spillestedet af kontraktmæssige årsager ikke kunne undlade at betale dem, men i sidste øjeblik trak Watain sig. 

Læs DNA Lounges kommentarer om sagen lige her

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA