Tredje navn til Grøn Koncert fundet

Tredje navn til Grøn Koncert fundet

Muskelsvindfonden og Tuborg har nu fået tredje navn til sommerens Grøn Koncert på plads. Aqua og Suspekt får nemlig forkromet selskab af Nik og Jay.

”Med Nik og Jay kan Grøn Koncerts publikum se frem til ikke kun at få tilfredsstillet øregangene, men også øjnene, da Nik Jay er kendt for at levere et imponerende liveshow.

Der er lagt op til både dans, storstilet sceneshow og attitude i lange baner, når Danmarks ukronede popprinser indtager scenen.”, lyder det fra Grøn Koncert i en pressemeddelelse.

Selv glæder Nik og Jay sig til igen at tage på tour. Pop-duoen udtaler:

”Det er tredje gang, vi spiller på Grøn Koncert, så i år bliver det tre gange så fedt – vi er blevet skide voksne.”

I 2006 udgav Nik og Jay deres tredje album, ”Fresh, Fri, Fly” og har siden 2002 solgt mere end 400.000 album.

Læs mere om Nik og Jay og Grøn Koncert på www.groenkoncert.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA