Nyhed

Tony Lanez til Danmark

GAFFA.dk – Alt om musik

Tony Lanez kan opleves i Store Vega i efteråret på sin Memories Don't Die-Tour.

Den 25-årige Tony Lanez lægger vejen forbi København, når han igen spiller i Store Vega. Det sker den 9. oktober i år. Lanez gæstede selvsamme spillested sidste år, hvor den kendte rapper spillede en udsolgt koncert. 

Rapperen fik mediedækning i 2015 i forbindelse med sin platinsælgende single "Say It", der nåede toppen af de rytmiske- og urban-radiolister, og som en pop-crossover-kandidat nåede den nummer 23 på Billboard Hot 100. Lanez er kendt for de 15 mixtapes, han har udgivet siden 2009, inklusiv Conflicts of My Soul, Chixtape-serien samt The New Toronto, der er navngivet efter rapperens hjemby.


Memories Don't Die, der er Tony Lanezs andet album, udkom den 2. marts, og er opfølgeren til debuten I Told You. Det nye album indeholder 18 sange med features fra blandt andet Wiz Khalifa, Nav, Future, Fabolous og 50 Cent.

Billetsalget starter fredag 6. april kl. 10.00.

Se musikvideoen til "Shooters" fra 2017:

ANNONCE