x

Timberlake fortsætter skuespilskarrieren

Timberlake fortsætter skuespilskarrieren

Justin Timberlake har tidligere spillet en skidt fyr i "Alpha Dog", en soldat i "Black Snake Moan" og journalist i "Edison", og i sit næste projekt skal han spille baseball-spiller.

I filmen "The Open Road" skal han spille en fiktiv atlet på Texas-holdet Corpus Christi Hooks, der er et minor league-hold med tilknytning til Houston Astros, som til daglig spiller på Whataburger Field.

Timberlakes karakter lever i skyggen af sin far, der var en legendarisk baseball-spiller (spillet af Jeff Bridges), og filmen handler om de to karakterers forsøg på at genskabe et bånd.

Der er naturligvis også en sideløbende kærlighedshistorie, der involverer skuespilleren Kate Mara (der spillede Heath Ledgers ældste datter i "Broke Back Mountain").

Optagelserne til filmen begyndte tidligere på ugen i Los Angeles, og det forventes, at Timberlake undervejs vil mødes med en række texanske baseball-spillere for at lære mere om sin karakter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA