Nyhed

Nye navne på Tinderbox-plakaten

GAFFA – Alt om musik

I sidste uge dystede 15 bands over tre dage til tre finaleaftener på spillestederne Posten, Studenterhus Odense og Kansas City om pladser i Tinderbox-programmet. De tre vindere blev Markus ValentinEfternøler og Timur, der alle nu føjes til programmet for næste års festival.

Men der er desuden blevet plads til yderligere fire navne i det allerede tætpakkede program, der sikrer lidt mere rock, hiphop og elektroniske toner til programmet.

Yungblud
Et af de virkelige hotte stortalenter på den engelske musikscene lige nu hedder Dominic Harrison, men han er nok bedre kendt under navnet Yungblud. Han har allerede været P3’s Uundgåelige med ”King Charlesog været på forsiden af GAFFA, der både har refereret til ham som et ”kæmpetalent” og inviteret ham på scenen, da GAFFA-priserne skulle deles ud i Odense i februar måned. Efter showet i Odeon i Odense gik han af scenen med blødende knæ efter blot to sange, og det er den slags dedikation til at underholde, der kombineret med hans magnetiske personlighed og enorme energiniveau har gjort ham til et navn, man skal holde øje med. Det vil være en god idé at gøre lige præcis det, når han til sommer gæster Tinderbox.


Se hans optræden fra GAFFA-Prisen her:

 


Yungblud spiller torsdag 28. juni på Tinderbox 2018

Kesi
Rapperen fra B.O.C.-crewet har været på toppen af den bølge, der siden 2011 har defineret dansk hiphop. Men i 2018 er Kesi på sin helt egen ting. Kesi er stadig kun 25 år gammel. Det er måske værd at huske, når man taler om en rapper, der har været en prægende del af det danske hiphop-landskab, siden han i 2011 slog igennem som del af den såkaldte grime-bølge, hvor Kesi sammen med rappere som Gilli, Kidd, Ukendt Kunstner (dengang under navnet Skørmand) og TopGunn vendte dansk hiphop på hovedet.

Siden har Kesi udgivet to studiealbum, et mixtape og samlet millioner af streams på singler som ”Søvnløs”, ”Dumme Penge”, ”Mamacita” og senest sange som ”Ligesom mig” og ”Nye produkter, der giver én følelsen af, at trods al hans succes, så er Kesi først lige begyndt.


Kesi spiller lørdag 30. juni på Tinderbox 2018

WhoMadeWho (DJ Team)
Den danske trio WhoMadeWho bestående af Tomas Barfod, Jeppe Kjellberg og Tomas Høffding har siden 2003 hittet med sange som ”The Morning”, ”Dreams”, ”Inside World”, ”Every Minute Alone” og ”Space for Rent”, og som livenavn har de væltet folk bagover på alle de store europæiske festivaler.
De har to nomineringer fra Danish DeeJay Awards i historikken, og de har også stået for remix af navne som Hot Chip, Digitalism, Peaches og New Young Pony Club. Samtidig er deres egen i forvejen særdeles dansevenlige musik blevet remixet af blandt andet Tomski og Fredboy, Roosevelt, Digitalism, Nôze, The Rapture og Hot Chip.

Medlemmerne lægger kun sjældent instrumenterne til side for at sammensætte dj-sæt, så der er en sjælden fornøjelse i vente på Tinderbox.


WhoMadeWho (DJ Team) spiller fredag 29. juni på Magicbox

Frank Walker
Canadiske Frank Walker laver længselsfuld, melankolsk dance-pop med vægt på vokal og fængende melodier. Han lagde ud med at blande progressive og big room house, mens han gik på college, og begyndte i 2016 med ep’en ”Nocturnal” at udgive originalt materiale.

Mens to af ep'ens tracks var instrumentale, var singlen "All I Want" en hektisk dance-popsang, der signalerede retningen, Walker ville tage med sit efterfølgende arbejde. Efter singlerne "Toes" og "Run with the Real" udkom Walkers ”24”-ep i 2017, en ep, der fokuserede mindre på club bangers og mere på radio-klare melodier.


Frank Walker har siden begyndelsen af 2017 samarbejdet med folkene bag Kygo, og forventningen er, at den 25-årige dj er et navn, vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden.

Frank Walker spiller lørdag 30. juni på Magicbox

Dermed er der nu 55 navne på plakaten inklusive Depeche Mode, Prophets of Rage, Iggy Pop, Alanis Morissette, Kygo, Wiz Khalifa, Jack White, Tiësto og mange flere samt 15 danske comedy-navne som Jonatan Spang, Lasse Rimmer og Adam & Noah.


Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni

 

ANNONCE