Nyhed

Ikke de store forandringer på ugens hitliste

Lars Lilholt ligger stadig nummer et, og Michael Jackson og The Storm bytter plads

Denne fredags hitliste byder ikke på de store overraskelser. På førstepladsen ligger Lars Lilhols stadig lunt og godt med sin ”Smukkere Med Tiden” efterfulgt af Michael Jackson, hvis ”Thriller 25th Anniversary Edition” har byttet plads med The Storms (billedet) ”Where The Storm Meets The Ground”, der nu ligger på en tredjeplads.

På plads nummer fire ligger Kandis stadig med ”Kandis 12”, der ligesom Lizzies ”Ramt I Natten” ikke har rykket sig siden sidste uge.

For at finde en nyhed på denne uges liste, skal vi helt ned på en niendeplads, hvor Kaizers Orchestra har sneget sig ind med deres fjerde studiealbum ”Maskineri”. Nyhed nummer to, og dermed den sidste på listen i denne omgang, er Henrik Hall.


Halls bidende ”Chok, Suk Og Koma” har lagt sig på 14.-pladsen på listen, og den aldrende mester må dermed se sig placeret imellem ”Best Of The Cardigans” og pladen med sangene fra Danmarks Melodi Grand Prix i år.

Se hele hitlisten her.


ANNONCE