x

John Mellencamp laver musical med Stephen King

John Mellencamp laver musical med Stephen King

Den amerikanske rockmusiker John Mellencamp har siden 1976 skrevet, sunget og spillet sine historier om sig selv og om de jævne amerikanere, deres liv, sorger og kærlighed.

Med en musik baseret på guitar, bas, trommer, keyboards og violin har han med både Bob Dylan og Bruce Springsteen i bagagen formået at skabe sin egen lyd, der kulminerede på pladerne ”American Fool” fra 1982 og ”The Lonesome Jubilee” fra 1986.

Nu arbejder John Mellencamp sammen med gyser-succes-forfatteren Stephen King på en kommende musical, skriver nme.com. Mellencamp skriver musikken til ”Ghost Brothers Of Darkland County”, mens King skriver selve manuskriptet.

Stykket er sat til at få premiere på Alliance Theatre i Atlanta til april næste år, før det skal spilles på Broadway. Idéen til historien er Mellancamps, og stykket er inspireret af en gammel historie, han kender fra sin hjemby i Indiana.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA