Nyhed

Distortion Ø og Club fuldender lineup

GAFFA – Alt om musik

42 nye artister fuldender programmet på Distortion Ø og Club til Distortions 20 års jubilæum, 30. maj til 3. juni 2018. Du kan se en oversigt over de mange nye navne her.

To taiwanesiske artister rammer Distortion Club. Den ene er Meuko!Meuko! Hun er ifølge Distortion en karismatisk dj og sangerinde, som sampler sin musik fra gamle kassettebånd, bruger legetøjslyde, fortolker asiatisk æstetik og skaber visuelle universer i animerede musikvideoer fx til numrene Artificial Beach og 祝福你. Den anden artist er Tzusing, som indtager Et andet sted på Monastic med tung, rå, industriel techno, udsprunget fra hans rødder i punken.

Culture Box er garanter for elektroniske og lange lydflader. De holder hele tre Distortion Club- arrangementer, hvor Shifted, Eats Everything, Dennis Horvat og Anastasia Kristensen er kommet på programmet torsdag og fredag.


Som noget ekstra i år kan alle med Distortion Pass komme til årets første Distortion Club-arrangement allerede tirsdag 29. maj på Pumpehuset med den franske producer Rone.

Dansk hip hop, dance-ikon og hardstyle-tramp vender tilbage til Ø

4-kløver af dansk og fransk hiphop fuldender Red Bull Music Stages line up på Ø. Her er Felix de Luca, RoseGold, JJ Wild og den franske eksperimenterende artist Killason placeret i internationalt hiphop-fællesskab med Princess Nokia, IAMDDB, Yxng Bane og Smooky Margielaa. Derudover kommer Aarhus-drengene fra Favourite Things også.


LÆS MERE: KORT MED INTENS OMGANG FRA DET FREMADSTORMENDE R&B/RAP-TALENT

Klipo er et nyt dansk navn, som skaber elektronisk, drømmende dansk-sproget pop, og som kunne lyde lidt, som hvis AV AV AV havde haft en singer-songwriter-vokal – de tre herrer fra AV AV AV spiller også på live scenen, hvor Chinah, Yaeji, Erika de Casier, KhalilH2OP, den parisiske duo Acid Arab, sydafrikanske Sandy B og den canadiske trap-producer Ekali også er annonceret.

EK5A & ER07 vender tilbage til Ø’ens Teknotunnel sammen med psytrance pladeselskabet Iboga Records. Fredag er der Banel, Emok, Martin Vice og Alexander Descroix, og lørdag buldrer tunnellen af hardstyle-fræs, RAW, Frenchcore og 150+ BPM. Heriblandt The Frederik, medstiftet af Riotville Records, Flarup og Redemptive. Ikke mindst stikker det tyske dance music ikon Pulsedriver også forbi og medbringer fløjte-synthlyden fra starten af 00’erne i sit kendte remix af Kim Wildes "Cambodia".


De 18 Nye Distortion Club navne er:

Rone

Shifted


Izzi Bizzi

Anastasia Kristensen

Asle


SkarnRadeckt

Dennis Horvat

Tzusing


Meuko!Meuko!

Ida Daugaard

Shaq


B from D

Elias Gozal

Somewhen


Ctrls

Martinez

Vincent Kirk


 

De 24 Nye navne til Distortion Ø er

Alexander Descroix


Banel

Emok

Enyqma


Favourite Things

Felix De Luca

Flarup


F-rank & D-slayer

The Frederik

JJ Wild


Keller & Ram Schakl All stars DJs

Killason

Klipo


Kristian Andersen

Marc & Mikkel

Martin Vice


Most Wanted

Pulsedriver

Redemptive


RoseGold

Sören CX

SPFDJ


Subjected

 

ANNONCE