GAFFA – Alt om musik
Nu kan du se Father John Misty tjekke ind på et mærkværdigt hotel i den officielle video til ”Mr. Tillman”, der er instrueret af Jeff Lesom (Health, Hauskcha) og Carlos Lopez Estrada (Clipping, Blindspotting)
Singlen stammer fra Fader Johns kommende, fjerde album, God’s Favorite Costumer, der er på gaden den 1. juni. Albummet indeholder sange som “Mr. Tillman”, “Disappointing Diamonds Are the Rarest of Them All” og “Just Dumb Enough to Try”
God’s Favorite Customer er produceret af Tillman og indspillet med Jonathan Rado, Dave Cerminara og Trevor Spencer og er skrevet i New York mellem sommeren 2016 og vinteren 2017.
Se den nye video her:
Tillman har udtalt til NME omkring albummet: “Det meste af det her næste album blev skrevet over en seks ugers periode, hvor jeg var lidt på gaderne. Jeg levede på et hotel i to måneder. Det handler lidt om… ja… uheld. Ordene flød bare ud af mig. Det bunder virkelig i noget, der skete sidste år, der var… well, mit liv eksploderede.”
Father John Misty fortsætter: “Jeg tror, musikken essentielt har til formål at gøre det smertefulde og det isolerede mindre smertefuldt og mindre isolerende."
LÆS OGSÅ: Mistys rablende Grammy-takketale: "Fuck Society"
Den fulde trackliste ser ud som følger:
1. Hangout At The Gallows
2. Mr. Tillman
3. Just Dumb Enough To Try
4. Date Night
5. Please Don’t Die
6. The Palace
7. Dissapointing Diamonds Are The Rarest Of Them All
8. God’s Favourite Customer
9. The Songwriter
10. We’re Only People (And There’s Not Much Anyone Can Do About That)