x

Pakhuset holder to-års fødselsdag i morgen

Pakhuset holder to-års fødselsdag i morgen

Den musikalske afdeling af Studenterhus Århus, spillestedet Pakhuset, har efterhånden eksisteret i to år, og det fejrer stedet i morgen med en koncert.

Blandt de optrædende er The Asteroids Galaxy Tour, Kings of Dark Disco, Non+ og Boom Clap Bachelors, Kasper Bjørke, DJ Søren Christensen samt DJ Trompeter. Bands og dj's, der ifølge arrangørerne vil gøre deres til, at både pakhuset og dets gæster får en herlig aften.

Pakhuset har på de to år, det nu har eksisteret, formået at etablere sig som en ikke uvæsentlig faktor i Århus' musikliv.

Spillestedet blev etableret med et mål om at være et givtigt sted for up-coming bands at optræde, og derfor fejres fødselsdagen ligesom sidste år, hvor blandt andre Alphabeat og Turboweekend spillede, igen i år med netop musik fra upcoming bands, som stedet spår en lysende fremtid.

Mange af de bands, der har deres daglige gang på radiostationernes playlister, har spillet i Pakhuset, før de slog igennem. Blandt disse kan nævnes Alphabeat, Veto, As In Rebekkamaria, Thomas Buttenschøn, Julie Maria, Gypsies og flere.

Koncerten finder sted i morgen klokken 20.00 i Pakhuset, Århus.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA