x

Cardi B's Roskilde-afløser er fundet

Cardi B's Roskilde-afløser er fundet

Roskilde Festival har fundet afløseren til Cardi B.

Det bliver canadiske PartyNextDoor, der afløser den gravide Cardi B på Roskilde Festival og dermed får æren af at optræde på Arena-scenen onsdag den 4. juli kl. 18.00.

Nu er Jahron Anthony Brathwaite, som er den 24-årige canadiske kunstner bag PartyNextDoor, i fuld gang med at slå sit navn fast som soloartist med sin kølige og stemningsfulde r&b-lyd, der vækker mindelser om andre canadiske stjerner som The Weeknd og Drake. 

Drake har tilmed taget PartyNextDoor til sig gennem sit pladeselskab OVO Sound og medvirker på det Grammy-nominerede hit "Come and See Me". PartyNextDoor slog sit sangskrivertalent fast, da han var med til at skrive Rihannas hit "Work" i 2016.

Til sommer er PartyNextDoor klar til at lade sin stjerne lyse over Roskilde Festivals deltagere, når han sammen med sit band overtager den plads på Arena-scenen, der blev ledig, da Cardi B blev gravid og måtte aflyse sit show.

LÆS OGSÅ: Roskilde-programmet: Her skal du være to steder på én gang

Se musikvideoen til "Not Nice" af PartyNextDoor fra 2016 her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA