Nyhed

GAFFA på gaden: Mød Iceage, Den Sorte Skole og mange flere – og læs stort festivaltillæg!

GAFFA.dk – alt om musik

Så er GAFFAs majnummer på gaden!

Glæd dig til 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, klummer, koncertanbefalinger og meget mere – ikke mindst et 64 sider festivaltillæg med masser af relevant info om sommerens mange festivaler.

Du kan nu læse bladet online eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin uden digitale forstyrrelser. Du finder bladet på en café, et bibliotek, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 29 kroner: tilmeld dig GAFFA Guld her


I denne måned pryder post-punkerne Iceage forsiden. Det unge danske band, der har større succes i USA end herhjemme, er kendt for at være pressesky, men GAFFA fik lov at komme ind bag facaden. Også selvom de siger, at "pressen kan man ikke stole på".

Den Sorte Skole modtog i november Kronprinsparrets Kulturpris og spiller 6. og 7. maj to helt særlige koncerter i Det Kongelige Teater. Vi har mødt duoen til en snak om deres helt særegne arbejdsform.

Klumben og Raske Penge er tilbage med nye singler, og der er mere på vej. Vi har talt med dem om deres særlige samarbejde – og bedt dem om at karakterisere hinanden.


Beach House er aktuelle med nyt album, der rummer et håb i mørket. Vi har interviewet dreampop-duoen i København.

Christian Hjelm er blevet far og har hørt Beach Boys hver dag i 15 år, og begge dele har haft indvirkning på hans nye album.

Rasmus Bruun er kendt fra Den Korte Weekendavis og fortæller om sin musiksmag – han er ganske kræsen.


Du kan også læse interviews med de Spot Festival-aktuelle sangerinder Jada og Drew samt den nye danske duo Vesper.

Derudover kan du nyde vores faste indslag i vores introsektion. Heriblandt redaktørens leder, Bag om forsiden, Minus til plus, Nye udgivelser, vi glæder os til, Ordet er frit, Hold øje med – fire favoritter fra vækstlaget, Soundtrack til livet og de bedste tracks lige nu. 

Livesektionen byder på de bedste liveanmeldelser, Månendens spillested, Månedens event, Live-nyheder samt redkationens og skribenternes koncertanbefalinger.


GOD FORNØJELSE!

ANNONCE