Nyhed

Michael Jackson er blevet hemmeligt filmet

Ejeren af luftfartsselskabet Xtrajet installerede skjulte kameraer i et fly

I 2003 brugte Michael Jackson og hans advokat luftfartsselskabet Xtrajet, da de skulle rejse fra Las Vegas til Santa Barbara, hvor Michael Jackson skulle besvare spørgsmål i den igangværende retssag imod ham.

Det viste sig senere, at ejeren af Xtrajet, Jeffery Borer installerede digitale kameraer i det fly, Jackson og hans advokat benyttede. De blev altså hemmeligt filmet under flyveturen, hvilket Borer også indrømmede i 2006.

Senere forsøgte en tredjepart at sælge det optagede materiale til radio og tv-stationer, hvoraf ingen havde lyst til hverken at købe eller vise optagelserne.


Jeffery Borer er nu blevet dømt til at betale 12 millioner dollars i erstatning til Michael Jackson.

ANNONCE