x

Fall Out Boy udgiver live-cd/dvd

Fall Out Boy udgiver live-cd/dvd

Amerikanske Fall Out Boy har annonceret, at de udgiver deres første fuldlængde live-cd/dvd, der udkommer i USA den 1. april.

”Live In Phoenix”, som pladen er kommet til at hedde, kommer til at indeholde 22 sange på både cd’en og dvd’en. Optagelserne stammer fra deres optræden på Cricket Pavilion i Phoenix, Arizona fra juni sidste år.

Ud over live-numrene kommer cd’en også til at indeholde Fall Out Boys studie-indspilning af Michael Jacksons ”Beat It”, hvorJohn Mayer spiller med på guitar.

På dvd’en vil man også kunne finde otte af Fall Out Boys’ videoer i kronologisk orden fra ”Sugar, We're Going Down” fra 2005 til “I’m Like a Lawyer with the Way I’m Always Trying To Get You Off (Me & You)” fra 2007.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA