Nyhed

The Floor Is Made of Lava remix-night på fredag

Vega Natklub præsenterer flere af producerne fra remix-udgaven af ”All Juice No Fruit”

Den 18. februar udgav et af sidste års nye navne, club-rockerne The Floor Is Made Lava, en remixudgave af deres meget roste debutalbum ”All Juice No Fruit”. Når gruppen på fredag den 7. marts giver koncert i Lille Vega, bliver det som en del af en hel The Floor Is Made of Lava-aften, der strækker sig ind i Vega Natklub og byder på dj-sæts af flere af producerne bag remixalbummet.

Remixalbummet blev udsendt i forbindelse med udgivelsen af "All Juice No Fruit" på vinyl og indeholder remixes af producere som Super Troels (Veto), 2000F (OHOI!), Rune Rask (Suspekt), Pato og Tomboy (aka Tomas Barfod). Både før og efter koncerten med The Floor Is Made of Lava kan man opleve flere af disse producere spille dj-sæt.

Når aftenen fortsætter i Vega Natklub efter koncerten med The Floor Is Made of Lava, bliver det således med den fremadstormende århusianske dj-duo Electrojuice samt James Braun/DØD fra Ghettorave-arrangementerne og SuperTroels bag pladespillerne i Salen.


Alle disse tre acts har bidraget med remixes til remixalbummet og har remixet henholdsvis ”Told Her I’m From Compton”, ”Do Your Sister” og ”The Floor Is Made of Lava” på ”All Juice No Fruit”-remixalbummet. Disse kan man ganske sikkert se frem til at høre, når de spiller i Vega Natklubs sal.

Arrangementet finder sted:
Vega Natklub
Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Fredag 7. marts
Åben 23-05
Gratis entré før 01, herefter 60 kr.


The Floor Is Made Of Lava på myspace

ANNONCE