Bas Under Buen offentliggør program

Bas Under Buen offentliggør program

Under buen: Basbrag vender tilbage til Frederiksberg og Aarhus.

Den bastunge folkefest Bas Under Buen vender i juli tilbage under Bispeengbuen på Frederiksberg og under Ringgadebroen i Aarhus. I år er danske Lucy Love headliner for endagsfestivalen, der siden 2010 har præsenteret de nyeste tendenser indenfor elektronisk basmusik. Op imod 10.000 mennesker tropper vanligvis op til arrangementet, der i år løber af stablen den 14. juli fra klokken 15-23 i København og den 28. juli fra klokken 15-23 i Aarhus.

I år består line-uppet af navne inden for basgenrer som dub, reggae, garage, grime, dubstep og drum’n’bass. På toppen af plakaten står Lucy Love, der fik sit gennembrud i 2009 indenfor genren. Ud over Lucy Love spiller Zookeepers, FlexlikekevKong Kurs, Dub Manza med flere.

LÆS OGSÅ: Jay-Z's streamingstjeneste Tidal politianmeldt

Ifølge initiativtager og direktør Tim Driver er der især ét aspekt ved Bas Under Buen, som adskiller det fra mange andre arrangementer i byen.

"En af de vigtigste erfaringer, vi har gjort os i løbet af de seneste mange år med Bas Under Buen er, at det her arrangement har den ret unikke egenskab, at det kan præsentere nichemusik til et bredere publikum. Dem, der kommer til Bas Under Buen, forventer ikke hitliste-musik, hvilket giver os mulighed for at vække deres nysgerrighed for mindre eksponerede musikgenrer. I modsætning til mange andre arrangementer har vi tilmed kompromisløst fokus på god lyd, hvorfor musikken kommer til i sin egen ret," udtaler Tim Driver, der selv har været aktør i basmiljøet i mange år.

Info om Bas Under Buen 2018:

Bas Under Buen - Frederiksberg, Under Bispeengbuen lørdag den 14. juli klokken 15-23.
Line up: Lucy Love, Zookeepers, Flexlikekev, Kong Kurs, Dub Manza, Bwoy De Bhajan, Drum And
Bass Klubben, Pernille, Circuit 900, Kjærbo, Canaan I, Alex Index, RDG & OHOI!

Bas Under Buen - Aarhus, Under Ringgadebroen lørdag den 28. juli, klokken 15–23.
Line up: Lucy Love, Zookeepers, Oliver Vinyl, Eddy 8000, Bwoy De Bhajan, Shaq, Rob Smyles, Kali-
Ma, Denali, Alex Index, RDG & OHOI!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA