x

Cardi B forsvarer kontroversielt Rita Ora-samarbejde

Cardi B forsvarer kontroversielt Rita Ora-samarbejde

Cardi B forsvarer sit aktuelle samarbejde med Rita Ora, Charli XCX og Bebe Rexha, "Girls", efter at sangen blev kritiseret for sin skildring af biseksualitet.

På Twitter skriver rapperen, at hun og hendes samarbejdspartnere "aldrig forsøgte at forårsage skade eller havde dårlige hensigter med sangen. Jeg havde selv erfaringer med en anden kvinde, shiieeeett, med en masse kvinder! Jeg troede, sangen var en god sang, og jeg husker min oplevelse."

Cardi B undskylder også for tidligere at have brugt nedsættende bemærkninger og sprog, hun ikke var klar over var homofobiske på det tidspunkt. "Jeg ved, at jeg har brugt ord før, som jeg ikke var klar over er offensive over for LGBT-samfundet," skriver hun. "Jeg undskylder for det. Ikke alle kender til at bruge de rigtige "termer". Jeg lærte det, og jeg stoppede med at bruge det."

LÆS OGSÅ: 11 grunde til, at rapkoncerter ofte bliver aflyst

Cardi B's forsvar for sangen kommer efter, at Rita Ora udstedte en undskyldning for nummeret. Ora skrev, at singlen "var skrevet for at repræsentere min sandhed og er en præcis redegørelse for en meget ægte og ærlig oplevelse i mit liv." Hun tilføjede: "Jeg vil aldrig med vilje skade andre LGBTQ+-mennesker eller nogen som helst andre. Fremadrettet håber jeg, at en fortsættelse af at kunne udtrykke mig gennem min kunst vil give mine fans mulighed for at føle sig stolte af sig selv, ligesom at jeg lærer om, hvem jeg er."

Blandt kritikerne af sangen kan nævnes popsangerinden Hayley Kiyoko, der i en længere kommentar på Twitter forleden skrev, at sangen var "ligeud tonedøv", og at den "gør mere skade end godt for LGBTQ+-samfundet. En sang som denne styrker bare det mandlige blik, mens den marginaliserer kvinder, der elsker kvinder."

Også r&b-sangerinden Kehlani angriber sangen i en serie af tweets, hvor hun kritiserer sangen, men roser kunstnerne og slutter med ordene "Der. var. skadelige. tekster. Punktum. Jeg elsker jer alle."

Rita Ora giver i øvrigt en udsolgt koncert i Vega 27. maj.

Hør sangen nedenfor og døm selv:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA