Nyhed

Scarlet Pleasure slipper ny musik

GAFFA.dk - alt om musik

"Inhale to your lungs break / exhale all the heartache". Nej, det er ikke noget fra Sundhedsstyrelsens anti-rygningskampagne, men et lille udpluk fra Scarlet Pleasures nyeste to-sangsudgivelse "Let Go / Mind". 

Trioen, der på kort tid har brudt igennem den danske lydmur, har i de nye sange bevaret deres identitet. Over lune keys, tropicana-synths og dertil laber bas svinger Emil Goll, Alexander Malone og Joachim Dencker sig i lianer på en paradisisk ø med cocktails i den ene hånd og pigernes blødende hjerter i den anden. Fra og med debuten "Mirage" er det samlet set blevet til tre ep'er og debutalbummet "Youth is Wasted on the Young" fra 2016. Senest, vi så noget til trioen, var med ep'en "Lagune", der efterlod GAFFAs skribent noget ambivalent. 

Læs også: Tropiske duftlys flakker i efterårsmørket 


Hvor "Let Go" præges af en dominerende akustisk guitar, der leder tankerne hen mod verdens fjerne eksotiske afgrunde, er "Mind" nærmest en genopdagelse af Wham!s særprægede poplyd fra de glade 80'ere. Man kan dog ikke beskylde gruppen for at lade sig sole i tidligere tiders modefænomener, og det ses på den høst af priser, der inden for det sidste år er haglet ned over dem. GAFFA-Priser og Carl-Prisen er således i dette forår blevet uddelt til drengene, især på baggrund af singleudgivelserne som "Deja Vu" og "Good Together". Trioen vil desuden være at finde på en mini-eftetårsturne, som tager dem rundt til landets største byer i efteråret. 

Lyt til de to nye singler her:

 


 

ANNONCE