x

Lav din egen video til Bon Jovi

Lav din egen video til Bon Jovi

Den 19. juni gæster Bon Jovi Messepladsen ved Gl. Estrup i Randers, og bandet har været så flinke at skabe lidt aktiviteter for fans og andre, som synes, at deres by er den mest oplagte Bon Jovi-destination.

På www.bonjovi.com opfordrer bandet folk til at lave deres egen video under arbejdstitlen, ”I Love This Town”.

På www.bonjovilovesmytown.com forklarer bandet mere om, hvad der skal til og hvordan ens video kan havne på storskærmen under bandets show i Randers, når de spiller nummeret, ”I Love This Town”.

På siden står der:

”Grib dit videokamera, grib dine venner og optag de steder og mennesker, der gør din hjemby unik. Hvis du leverer varen, kan din video ende på storskærmen, når bandet spiller ”I Love This Town” i din by!

Dette er din ”once in a lifetime”-mulighed for at vise din kreative side til bandet selv, og som om det ikke er nok, har du også muligheden for at vinde to billetter til koncerten i den hjemby.

De ti bedste modtager en signeret udgave af Bon Jovis nyeste album ”Lost Highway”””

Så har man en videoinstruktør og Bon Jovi-fan i maven, er det da vist bare med at komme i gang.


Se mere om konkurrencen her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA