Nyhed

Heartland Festival nærmer sig udsolgt

GAFFA.dk – alt om musik

Flere danske festivaler melder næsten udsolgt, nu også Heartland.

Heartland melder om ganske få billetter tilbage til festivalen, der finder sted fra og med torsdag den 31. maj til og med lørdag den 2. juni ved Egeskov Slot på Midtfyn. Ifølge udviklings- og kommunikationsansvarlig Janne Villadsen er der nu mindre end 100 partoutbilletter tilbage, og man forventer at melde udsolgt enten i aften eller i morgen tidlig.

Der er dog stadig endagsbilletter til torsdag (med blandt andre Patti Smith, Grizzly Bear og Lykke Li) og lørdag (med blandt andre LCD Soundsystem, Rag'n'Bone Man og Pussy Riot samt blandt andre forfatteren Salman Rushdie og filosoffen Slavoj Zitek i Talks-teltet). Der er udsolgt af endagsbilletter til fredag, hvor man kan opleve blandt andre Van Morrison, Slowdive og The The).


 

ANNONCE