Nyhed

GAFFAs junimagasin er på gaden!

Mød Arctic Monkeys, Charlie Puth, Editors, Baby In Vain og mange, mange flere

I dag er det den 1. juni. Den første officielle sommerdag i 2018 og du kan nu få dit månedlige skud GAFFA. Tag det med på stranden, i parken eller med på festival, og læs de mange fine historier og anmeldelser.

Glæd dig til 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, klummer, koncertanbefalinger og meget mere – heriblandt et tillæg om uddannelse med inspirerende interviews.

Du kan nu læse bladet online eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin uden digitale forstyrrelser. Du finder bladet på en café, et bibliotek, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 29 kroner: tilmeld dig GAFFA Guld her


I denne måned pryder verdensstjernerne Arctic Monkeys forsiden. De er tilbage efter fem år, og med et musikalsk udtryk, der både er blevet udskældt og hyldet af mange. Selv har vi kvitteret med fem stjerner til Tranquility Base Hotel & Casino. Kom tættere på Alex Turner og gruppen og få historien bag det markante stilskifte.

Derudover kan du møde den amerikanske superstjerne Charlie Puth i vores eksklusive interview fra LA, Editors, der er tilbage og tage med til Seattle, hvor Nordic Museum åbnede med punk og pragt - og Baby In Vain.

Mød også Marshall Cecil, Kasper Kaae, Pale Waves og nyd de faste indslag i vores introsektion. Heriblandt redaktørens leder, Bag om forsiden, Minus til plus, Nye udgivelser, vi glæder os til, Ordet er frit, Hold øje med – fire favoritter fra vækstlaget, Soundtrack til livet og de bedste tracks lige nu. 


Livesektionen byder på de bedste liveanmeldelser, Månedens spillested, Månedens event, Live-nyheder samt redkationens og skribenternes koncertanbefalinger.

GOD FORNØJELSE!

ANNONCE