Nyhed

The Game løsladt efter otte dage

Rapperen nåede kun afsone otte ud af de 60 dage, han skulle sidde inde

Den amerikanske rapper The Game er nu blevet løsladt efter at have afsonet kun otte ud af de 60 dage, han skulle have siddet inde, som følge af at have været i besiddelse af et skydevåben på et skoleområde.

The Game, hvis borgerlige navn er Jayceon Terrell Taylor, blev i februar anklaget for at have fundet en pistol frem fra sin Cadillac under en basketball-kamp efter at have slået en af spillerne på det andet hold, for derefter at true med at skyde ham.

The Game erkendte sig skyldig for at undgå risikoen for en længerevarende fængselsstraf, og i februar havde han følgende kommentarer til sagen:


”Det, der er helt vanvittigt ved det her, er at jeg tidligere i mit liv har haft masser af pistoler. Men denne gang havde jeg virkelig ikke en.

Fordi én person siger, at jeg havde en pistol og bagefter har fået sine homies til at gå med på den, er jeg havnet i en situation, hvor jeg er nødt til at spørge mig selv, om jeg virkelig vil bruge endnu en million dollars på sådan en retssag.

Hvem ved, hvilken jury der vil komme og sige, at jeg er skyldig? Eller vil jeg hellere spare mine penge, sidde stille i et par måneder og acceptere, at nogen har givet mig en fængselsdom uden grund?”


Der er indtil videre ingen meldinger om, hvorfor rapperen er blevet løsladt før tid.

ANNONCE