Chinah annoncerer dansk efterårsturné

Chinah annoncerer dansk efterårsturné

Den danske trio Chinah har netop udgivet singlen "Yeah Right" og annoncerer nu efterårsturné. 

I løbet af de sidste to år har Chinah haft stor medvind og opnået massiv succes samt vundet P3's Talentpris i 2016. Nu har de udgivet deres nye single, som bærer titlen "Yeah Right". Chinah har tidligere udgivet de to ep'er "Once The Lights Are On" og "Hints" i henholdsvis 2016 og 2017 med rosende anmeldelser og fire og fem stjerner fra GAFFAs anmeldere.  

LÆS OGSÅ: Lækker forårspop fra Chinah

Bandet er på vej tilbage til deres mere eksperimenterende og elektroniske udgangspunkt blandt andet gennem deres nye single "Yeah Right". 

”Vi har leget med popmusikkens præmisser på de første to ep’er. I popmusik skaber man ofte et entydigt og utopisk univers. Man beskriver drømmen. Nu går vi ind og knuser drømmen,” fortæller Fine Glindvad fra Chinah om trioens nye udgivelse. 

Du kan opleve Chinah rundt i Danmarks største byer til efteråret. 

Tour plan:

15/11 Aarhus, Train

16/11 Aalborg, Skråen

17/11 Odense, Posten

23/11 København, Hotel Cecil

Billetsalget er i gang. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA