x

Hidtil uudgivne Natasja-sange ser nu dagens lys

Hidtil uudgivne Natasja-sange ser nu dagens lys

I dag udkommer nummeret "Cover Me" med afdøde Natasja Saad. Nummeret stammer oprindeligt fra Djosos Krosts album ”No Sign of Bad” fra 2005, men kommer nu i en helt ny version med opdateret lyd. Hør sangen nedenfor.

Flere uudgivne numre fra Natasja vil se dagens lys de næste to uger, og forløbet vil ende ud i udgivelsen af den nye firdobbelte lp-boks ”Legacy (1974-2007)”, som udkommer den 29. juni.
Opsamlingsalbummet vil udkomme i både fysisk form, digital form og til streaming. Udgivelsen vil inkludere de tre studiealbums "Release", "I Danmark er jeg født" og "Shooting Star" samt en samling med de uudgivne sange. Udgivelsen skal ses som en hyldest til Natasja og det store menneske, hun var, samt det aftryk, hun formåede at sætte på den danske musikscene. 



Allerede som ung teenager startede Natasja med at rappe og synge, og hun havde inden sin død en solid og opadgående musikkarriere, som desværre endte alt for pludseligt. Den 24. juni 2007 omkom Natasja på tragisk vis i en trafikulykke på Jamaica, 32 år gammel.

LÆS OGSÅ: I dag er det 10 år siden, hun døde: Vi mindes Natasja med stor portrætartikel

Den 22. juni 2018, få dage før 11-års dagen for Natasjas død mindes hun med en fest i Den Grå Hal, hvor en række artister samles for at hylde og mindes hende. Blandt andet Bikstok Røgsystem, Kaka, Karen Mukupa og Raske Penge vil optræde til arrangementet.

Billetsalget er i gang. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA