Nyhed

Syv danske bands til South By SouthWest

Den texanske festival, der løber af stablen de kommende fem dage, byder på dansk musik

Afenginn, Kirsten Ketsjer, Lily Electric, Slaraffenland, The Fashion, The Raveonettes og Wolfkin er de syv danske indslag, når flere tusinde internationale grupper gennem de kommende fem dage spiller ved South By SouthWest-festivalen i Austin, Texas.

Flere af de danske navne har allerede vakt en vis opmærksomhed i den amerikanske. Wolfkin har just udsendt deres album ”Brand New Pants” i Staterne, og gode gamle The Raveonettes har modtaget en firestjernet anmeldelse for ”Lust Lust Lust” i Rolling Stone Magazine.

The Fashions video til nummeret ”Solo Impala” bliver også en del af festivalen, da den er blevet udvalgt til en officiel screening på SXSW's sideløbende Film Festival.


Kirsten Ketsjer har også tidligere snust til det amerikanske marked, og bandet følger en lang række 2007-jobs i mulighedernes land op med SXSW-deltagelsen. Det samme gælder Afenginn, der ligeledes gæstede USA i 2007 samt Slaraffenland, der turnerede massivt i USA i efteråret.

Danske koncerter på South By SouthWest:

Tirsdag (tyvstart):
20:00 Lily Electric, Friends



Onsdag:
20.00 Lily Electric, Bourbon Rocks Patio
21.00 Wolfkin, BD Riley's
21.00 Afenginn, The Rio
21.30 Slaraffenland, Maggie Mae's Gibson Room
22.00 Kirsten Ketsjer, Mohawk

Torsdag:
15:00 Lily Electric, Maria’s Taco Xpress
00.30 The Raveonettes, Vice

Fredag:
21.00 The Fashion, Maggie Mae's Rooftop


Lørdag:
22.00 The Raveonettes, Emo's Main Room

ANNONCE