x

Sébastien Tellier til Melodi Grand Prix

Sébastien Tellier til Melodi Grand Prix

Det er nu blevet offentliggjort, at den franske sanger, sangskriver og multi-instrumentalist Sébastien Tellier vil repræsentere sit hjemland til det europæiske Melodi Grand Prix. Han vil deltage i konkurrencen med sangen ”Divine”.

“Divine” er taget fra Telliers seneste album “Sexuality”, der er produceret i samarbejde med Guy-Manuel de Homom Christo, som udgør den ene halvdel af Daft Punk.

Sébastien Tellier har udgivet tre albums og stået bag soundtracks til adskillige film.

Bruno Berberes, der er formand for det franske Grand Prix-udvalg udtaler:

”Vi tror fuldt og fast på denne deltager, og hvis valget forvirrer franske ballade-elskere, vil det medvirke til at give konkurrencen nyt liv i Frankrig.

Original-versionen af ”Divine” kan findes på Telliers album ”Sexuality” og på hans myspaceside, men til Melodi Grand Prix’en bliver der indspillet en engelsk-fransk udgave.

Sébastian Tellier på myspace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA