x

Dub Collective og Amor De Dias på Din Nye Ven

Dub Collective og Amor De Dias på Din Nye Ven

På Din Nye Ven er der i weekenden lagt op til to arrangementer, der byder på lidt af hvert fra den rytmiske scene. Så hvis man er til enten dub eller pagehårs-pop (i ordets mest positive forstand), er der god grund til at tjecke programmet på Din Nye Ven ud i weekenden.

Fredag den 14. marts, klokken 20 giver Dub Collective den gas med reggae og dub. The Dub Collective består af frequentlyAsked, den ene halvdel af de innovative Vektormusik, samt DubPiraten, som er hovedmanden bag bl.a. Junkyard Productions. Desuden er Thykier med som dj/percussionist. De spiller festlig electronica, dub, roots og hiphop.

Om lørdagen den 15. marts klokken 21.30 holder engelske Amor de Dias deres første koncert nogensinde. Duo'en består af Lupe fra Pipas og Alasdair fra Clientele, og showet vil bestå delvist af gamle Clientele sange og helt nyt materiale. Så der vil være pagehår, cardigans og anorak-pop over hele linien.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA