x

Michael Stipe mindedes Heath Ledger på SXSW

Michael Stipe mindedes Heath Ledger på SXSW

Da R.E.M. i går optrådte på den texanske South By SouthWest Festival, dedikerede frontmand Michael Stipe ifølge nme.com det nye nummer ”Until The Day Is Done” til Heath Ledger, der døde i januar.

Før nummeret sagde Michael Stipe: ”Denne her er dedikeret til Heath Ledger, der elskede den her sang”, og i slutningen af sangen råbte Stipe: ”Farvel Heath, vi elskede dig!”

R.E.M. spillede i går på Stubb’s Barbeque og luftede her næsten samtlige numre fra deres kommende album ”Accelerate”.

”Vi har tænkt os at spille en række nye sange, og vi håber, I kan lide dem. Ellers er de gode nyheder, at de fleste af dem er under to et halvt minut lange, så hvis ikke i kan lide dem, kan i tage en tissepause eller snuppe en øl”, meddelte Michael Stipe publikum.

Under koncerten sørgede Stipe også for at meddele sin udtalte støtte til den demokratiske præsident-kandidat Barak Obama.

Under koncerten spillede R.E.M. ældre numre som ”Fall On Me”, “Electrolite” og “The Great Beyond”, som bandet havde føjet til sætlisten til trods for at, de ikke havde øvet dem i et par år.

Før tre politisk ladede numre sagde Stipe:

“Jeg er skrækslagen ved tanken om, hvordan man i fremtiden vil se på den overreaktion, der er fulgt i kølvandet på den nuværende administrations håndtering af 11. september. Vi har lidt under to år til at få noget godt ud af det her årti.”


R.E.M. spillede i går:

'Living Well Is The Best Revenge'
'Man Sized Wreath'
'Second Guessing'
'Drive'
'Hollow Man'
'Animal'
'Auctioneer'
'Mr. Richards'
'Fall On Me'
'Great Beyond'
'Houston'
'Electrolite'
'Accelerate'
'Until The Day Is Done'
'Final Straw'
'Bad Day'
'Horse To Water'
'Walk Unafraid'
'Supernatural Superserious'
'Imitation Of Life'
'I'm Gonna DJ'
'Man On The Moon'


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA