Musik i Lejet fuldender årets program med 13 nye navne

Musik i Lejet fuldender årets program med 13 nye navne

I dag fuldender sommerens festival i Tisvildeleje, Musik i Lejet, årets musikprogram med 13 nye danske navne og offentliggør den samlede spilleplan.

Dagens offentliggørelse rummer både nye solister og bands samt en farvel-koncert på Musik i Lejet:

De nye navne er:

Turboweekend
Chinah
Nelson Can
Drew
Carl Emil Petersen
Uffe Lorenzen
Yangze
Kellermensch
Kaspar Kaae
Lola
Tako Lako
Dj Ary
Dj Julius Sylvest

Turboweekend startede deres karriere i 2006 og indtog Musik i Lejet første gang i 2010. Nu har det elektroniske poprock-band valgt at gå hver til sit og markerer dette med en afskedsturné, hvor de for sidste gang vil besøge Musik i Lejet.

Den københavnske trio, Chinah, har på kort tid opnået succes med deres electropop. De tre musikere i Nelson Can leverer skarptskåret, alternativ rock, mens Kellermensch leverer slagkraftig rock og et intenst liveshow. Tako Lako er tilbage på scenerne med deres gypsy-rave-orkester og euforiske sceneshows. Lola kommer med et lydunivers, der har rødder i r&b, hip hop og neo-soul og hylder 90’ernes r&b.

LÆS OGSÅ: Musik i Lejet offentliggør de første otte navne

Carl Emil Petersen fra det nu opløste rockband Ulige Numre indvier publikum i sit poprock-univers. Drew har markeret sig som "P3's Uundgåelige" med singlen "Hard to Love" og er klar til Musik i Lejet med historiefortællende pop. Uffe Lorenzen optræder med sange fra sit første soloalbum, der indebærer en række eksotiske instrumenter som drejelire, sitar og selvfølgelig fuzz-guitar. Kasper Kaae (tidligere medlem i Cody) lægger vejen forbi festivalen som solist med sit personlige og dansksprogede poprockalbum Jeg Begyndte at Gå. Yangze er et nyt navn på den danske scene, der udfordrer lytteren med sin særegne elektroniske poplyd.

Dj Ary bringer dansable og sprøde toner til festivalen, mens Dj Julius Sylvest skaber tribale rytmer, avancerede trommemønstre og skæve synths.

Musik i Lejet 2018 program:

Jungle (UK) x The Minds of 99 x J Hus (UK) x Kesi x Hayden James (AUS) x Scarlet Pleasure x Chinah x C.V. Jørgensen x Bikstok x Tom Tripp (UK) x Turboweekend x Benal x When Saints Go Machine x Nelson Can x Dagny (NO) x Drew x Marie Key x Iceage x Carl Emil Petersen x Dj D.E.D.D.E.H. & Tomas Barfod x Iris Gold x Uffe Lorenzen x Jada x Yangze x Maximillian x Kellermensch x Fool x Fugleflugten x Barselona x Zapp Zapp x Kaspar Kaae x M.I.L.K. x Aksglæde x LOLA x Brynjolfur (FO) x Tako Lako x Dj Ary x Dj Julius Sylvest

Se musikvideoen til "Trouble Is" af Turboweekend (2009) her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA