Nyhed

Nightwish tilbage til Danmark efter Copenhell

GAFFA.dk – alt om musik

Det finske metalband Nightwish, der i går spillede på Copenhell, kommer tilbage til Danmark og spiller i Valby Hallen 3. november

I 1996 lavede Tuomas Holopainen en demo bestående af tre sange som medførte, at han fik sin første pladekontrakt med sit helt nye band Nightwish. 20 år senere har bandet spillet 2000 koncerter og solgt mere end otte millioner plader – og skiftet forsanger to gange – og kan nu kan fejre deres 20 års jubilæum med en dobbelt cd-compilation samt en ni måneder lang verdenstour.

Decades: World Tour 2018 begyndte i Nordamerika i marts måned og fortsætter efter sommerens festivaler, der bragte dem til Copenhell i går, på den europæiske del af turnéen, som altså bringer dem tilbage til Danmark til november.


LÆS OGSÅ: Nightwish stod af i Roskilde (anmeldelse fra Copenhell 2018)

Med på touren som spceial guests er landsmændene i bandet Beast In Black, som blev stiftet i Helsinki 2015 af guitarist og vokalist Anton Kabanen (tidligere medlem af Battle Beast). Gruppen er inspireret af nogle af de helt store metalbands så som Judas Priest, Black Sabbath og Accept.

Nightwish består af: Tuomas Holopainen: keyboards, Floor Jansen: vokal, Marco Hietala: bas & vokal, Emppu Vuorinen: guitar, Troy Donockley: Uilleann pipes & whistles, Kai Hahto: trommeslager


Billetsalget starter lørdag 23. juni kl. 10.00.

 

ANNONCE